torsdag den 30. oktober 2008
Lederevaluering den 18. november
I har hørt lidt om det, men nu har jeg fået sat mig grundigt ind i stoffet. Formen på lederevalueringen er den, at ca. 10 medarbejdere fra enheden deltager i lederevaluering af deres nærmeste leder (i dette tilfælde mig!).
I kan læse mere her:
http://kknet/NR/rdonlyres/A165E23B-3A1C-42BC-8458-43BFEF1BD5C0/112997/Informationsmaterialeomlederevaluering1.DOC
I vores tilfælde er det Tine Garsdal, der kommer og er vores ordstyrer og leder mødet.
Mødet bliver afholdt t0rsdag den 20. november kl. 11.30-12.20 på Husum Bibliotek.
Jeg vil meget gerne have tilbagemelding fra alle både de som kan og de som ikke kan - det gøres ved at svare på den indbydelse jeg sender i Outlook - og det gælder altså både Brønshøj og Husum.
En uge før mødet får deltagerne en vejledning, den er her
http://kknet/NR/rdonlyres/A165E23B-3A1C-42BC-8458-43BFEF1BD5C0/108882/Informationtilmedarbejderneommedarbejderdialogmøde.DOC
Lederevalueringen er obligatorisk og mit materiale skal indgå i den videre evaluering op i systemet. Jeg har derudover fundet ud af, at lederevalueringen sammen med resultatet af trivselsundersøgelsen (kommer 17. november) og input fra vores trivselsdag den 21. november skal være emperi eller case for min Diplomledersynopsis i faget "Medarbejdere og Ledelse".
Jeg håber derfor, at I vil gå ind i denne proces med vanligt engagement. Jeg har aldrig deltaget i en lederevaluering, hverken som medarbejder eller leder - men jeg glæder mig til at afprøve redskabet sammen med jer.
Udover tilmeldinger hører jeg også meget gerne eventuelle tanker og input fra jer. Det kunne f. ex. ske ved at svare på dette indlæg - så de andre også kan se det :-)
Finn
mandag den 13. oktober 2008
´20. oktober - 2009
Nyhedsbrevet på banen igen. Jeg kunne tænke mig at det blev lidt mere dynamisk og måske endda fik en lidt mere "dialogisk" karakter. Om det lykkes ved jeg ikke!
Idéen er, at der kommer nyt, når der er noget og ikke nødvendigvis i venter til der er samlet forskelligt sammen. Samtidig vil jeg nogen gange lægge op til, at det måske giver mening at svare på mine indlæg. Denne udgave er dog nogenlunde som den plejer
Nye åbningetider
Ja - Brønshøj har udvidet med 4 timer, så det nu hedder 10-19 ugens første 4 dage.
Modeludvikling
Modeludviklingen er nu nået til det punkt, hvor vi for alvor skal til at modeludvikle. Den 10. oktober holdt vi "Sådan gør vi så..-møde" med Kerstin, som fremragende kreativ inspirator.
Meget kort fortalt bliver der tale om forandringer 4-5 steder i biblioteket og ingen tvivl om at det vil fremstå meget anderledes, når vi er færdige.
Vi får et helt nyt velkomstområde
Vi får skabt sammenhæng imellem maskinrummet og skranken
Vi får en "dagligstue" som kan transformere sig til arrangementsområde
Vi får ændret opstilling i børnebiblioteket
Vi får (om statikken vil) også en ny opstilling i voksen
I uge 43 vil Kerstin være i huset både mandag, torsdag og fredag, så vi kan få slået sømmene yderligere et stykke i.
Derudover får vi malet væggene - jeg har møde med Peter Frederiksen tirsdag den 14., hvor vi præcis afgør - hvilke vægge og lofter der skal males. Forhåbentlig bliver der også penge til noget gulv og lys.
Jeg synes det hele er spændende, men specielt glæder jeg mig til velkomstområdet. Med konstante forandringsmiuligheder og spor der peger ud i resten af biblkioteket.
Bogstartprogrammet
Små 600 familier i området Gadelandet/Voldparken vil fra 2009-2011 får besøg af Husum Bibliotek. Og vi har en bogpakke med. Det handler selvfølgelig om læsestimulering og det bliver kombineret med arrangementer på biblioteket. Familierne skal også selv hente bogpakker oppe på biblioteket. Der er Styelsen for Bibliotek og Medier - inspireret af vores Sporgport - gennemfører dette projekt i 15 kommuner. Styrelsen leverer bøgerne og dækker lønudgifterne til hjemmebesøgene.
Regitze bliver tovholder på projektet og Malene bliver second hand - men hen ad vejen vil vi alle blive involveret.
Vi er f. ex. allerede i fuld gang med at finde frem til de helt konkrete familer som skal have besøg i de første 3 måneder af 2009.
Voksenundervisning
Er et spændende samarbejdsprojekt med Malmø og formentlig også Oslo. Fra KKB deltager Sydhavnen og Husum. Projektet er kun i støbeskeen. Det handler om kompetenceudvikling af personale og slutbrugerundervisning af voksne. Om alt går vel vil de konkrete aktiviteter rulle fra efteråret 2009.
I uge 41 havde vi møde med Malmø-folkene og de fik en rundvisning i Sydhavnen og i Husum.
Nu er det så Gunhild Søndergaard, der er tovholder på ansøgningen, som skal være klar til 1. marts 2009.
Temadag om trivsel
Løber af stablen den 21. november - arrangørgruppen er på vej med en invitation.
Personalenyt
Alice Christensen er skiftet fra Tingbjerg til Brønshøj og har nu 30 timer om ugen.
Dejan Dimitrievski er startet på Brønshøj i en 20-timers Kontorstilling.
Malene Dalgaard Nielsen har søgt orlov fra 1. januar 2009 og et halvt år frem.
fredag den 15. august 2008
Nyhedsbrev 9 2008
Lederforum
http://kknet/Sites/b/Bibliotekerne/Møder+og+referater/Ledelsesmøder/Lederforum.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished
holdt møde den 19. august og der var flere meget vigtige ting på dagsordenen.
Punkt 3. Flydende samlinger
Overordnet kan man sige at flydende samlinger passer til den bydækkende Biblioteksbase og til muligheden for at reservere globalt i systemet. En anden grund til at foreslå, at flere materialer bliver flydende, er at minimere den omfattende transport af nogle af materialerne, og mininere det tunge slidsomme arbejde med at håndtere materialerne. Det skulle meget gerne give bedre arbejdsmiljø. Samtidig burde det betyde, at transporten af de resterende materialer kan gå hurtigere, så disse bliver hurtigere tilgængelige for lånerne.
Forslaget er ret vidtgående, da man foreslår at overgå til flydende samlinger "i videst muligt omfang" og senest den 1. januar 2009. Om det kan nåes må tiden vise.Der er helt sikkert en række udfordringer forbundet med flere "flydende samlinger", men også meget store fordele, som taler for.
Udfordringer er bl. a., hvordan man sikrer, at alle biblioteker kan have have indbydende og spændende materialer som brugerne kan græsse i og hvordan man sikrer, at man kan have biblioteker med særlige profiler. En anden udfordring er ansvaret for materialeplejen, når materialet ikke længere har en entydig ejer. En tredje udfordirng er hvilke samlinger der IKKE
skal være flydende
Det blev foreslået, at der nedsættes en række arbejdsgruppeer, som skal arbejde med disse problematikker inden gennemførelsen af projektet.
Jeg vil meget gerne høre input fra jer og også om I skulle være interesseret i at indgå i arbejdsgrupper!
Dette hænger meget tæt sammen med
Igangsættelse af LEAN proces af materialehåndteringen
Et utroligt spændende projekt, som hænger en del sammen med flydende samlinger.
Hvis man som jeg hører til dem, der godt kan blive lidt "træt hovedet" over smarte begreber, som f. ex. LEAN, så er der faktisk rigtig mange gode intentionerne i dette projekt. Meget kort kam man sige, at det handler om, at skære alle unødvendige og overflødige processer ud af hele vores materialehåndtering - men det handler også om optimal indretning af selvbetjening og skranke i bibliotekerne. Dette hænger jo vældig meget sammen med
Modeludviklingsprojektet
Her er der ikke så meget konkret nyt. Jeg har i sidste uge givet SLG en status og SLG opfordrede blandt andet til, at inddrage andre biblioteker og til tæt samarbejde med HB - som jo er i gang med indretningen af deres Stueetage. Vi glæder os meget til, at samarbejde med HB og deres samarbejdspartnere. Jeg synes det vil være naturligt, at vi også mere aktivt inddrager Husum Bibliotek, da man også der er i gang med overvejelser om indretningen. Præcis hvordan, det praktisk kan lade sig gøre vil jeg vende tilbage med.
Rent praktisk er vi i Brønshøj i gang med at hente inspiration. Det gør vi ved at besøge biblioteker i nærområdet, men vi satser også alle på, at komme en tur til Aalborg og Hjørring.
Her deltager også et par stykker fra Husum.
Vi har naturligvis allerede en masse idéer fra Kerstin, men det skader jo ikke med mere og a propos så er
Bogen om Modeludviklingsprojektet
kommet, spændende læsning. Hvis nogen er interesseret i et eksamplar så sig til, så tager jeg den med til jer.
Bogstartprojektet
I går lancerede (relancerede) KKB Sprogporten ved et storslået arragement på Rådhuset. Sporgporten har nu fået en søster, som hedder sprogstartprogrammet og her skal hele det område vi i daglig tale kalder Gadelandet/Voldparken være med og dermed også Husum Bibliotek. Læs mere her
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={F6A75D7F-A59F-42BC-9BE1-4E29E1091F63}
På falderebet
så starter den nye organisation på mandag og Tingbjerg forlader os. Stine Jarvad er udnævnt som ny leder for den nye enhed Solvang-Tingbjerg. Stine og jeg vil selvfølgelig have tæt kontakt i de kommende måneder, og i hvert fald frem til budgetvedtagelsen er det mig der følger forslaget om Kulturhus i Tingbjerg til dørs.
mandag den 16. juni 2008
Nyhedsbrev 8 - 2008
Inspirationsbilleder fra Greve
Personalenyt
Til sidst vil jeg ønske alle en rigtig god sommer
torsdag den 29. maj 2008
Nyhedsbrev 7 - 2008
I kender alle historien, så jeg skal ikke bruge ret mange ord yderligere. Fra 1. september dannes en ny midlertidg projektbaseret enhed af Tingbjerg og Solvang. Tingbjerg har kommenteret både på form og indhold til SLG - Thomas har sendt det til alle på mailen. Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Tingbjerg, men som jeg også allerede har sagt, så er jeg enig i den overordnede idé om, at ingen ledere skal have mere end 2 biblioteker.
Nu forestår det praktiske arbejde med at skille bl. a. økonomien ad og selvfølgelig er det en enorm udfordring for Tingbjerg, igen at skulle finde sig til rette i en ny organisation.
Åbningstider
Tingbjerg Bibliotek tager lidt forskud på ændringerne. fra 1. juli vil åbningstiden i Tingbjerg være Mandag og Onsdag 1o-16 - Tirsdag og Torsdag 12-18 - fredag 12-16 - lørdag 10-14. det 3 timer færre om ugen i forhold til nu.
I forhold til Brønshøj har vi aftalt, at vente med justeringer i åbningstiden til 1. oktober, når vi alligevel skifter til vintertid.
I Husum tager vi lige en runde mere, inden vi afgør noget som helst - men hvis vi ændrer noget bliver det samtidig med Brønshøj!
Konklusioner på MUS og Handlingplaner
Disse har været enormt forsinket, da samtalerne var afsluttet allerede i januar. Til gengæld er de nu klar alle sammen, så alle får dem samtidig. En lille gevinst ved forsinkelsen, er at vi samtidig lige kan lave et midtvejstjek på om aftalerne holder. Det ser det faktisk ud til, men der er nogle enkelte hængepartier - dem tager vi på 2 mandshånd, når I har fået handlingsplanerne.
Jeg sender dem til jer på mail og af mailen fremgår det praktiske/formelle omkring godkendelse osv.
I får naturligvis kun jeres egen konklusion og handlingsplan:-)
Sommerudflugt
Det har vist sig, at rigtig mange ikke kan den 7. juni, så vi bliver ikke så mange. Jeg vil invitere lidt bredere ud hvad angår rundvisningen i Greve - de tilmeldte får direkte nformationer senere i dag. Skulle du ikke have fået svaret kan det nåes endnu.
Fra Forvaltningens KKnet
http://kknet/Sites/k/Kultur-+og+Fritidsforvaltningen/Personale/Kompetenceudvikling/Interne+kurser/Livsfortællingen+om+dit+jobliv.htm
http://kknet/Sites/k/Kultur-+og+Fritidsforvaltningen/Nyheder+og+bibliotek/Interne+Nyheder/Kunst+og+Kultur/Historiens+Dag+på+Slotsholmen.htm
http://www.kulturhus.kk.dk/vkhus/nyheder/lydinstallationen-garden
Husum By night
Løber af stablen fredag - masser af omtale i lokalavisen og nu også på KKnet
På KKnet kan man også se Susanne og Charlottes Masteropgave - som de har bestået. Opgaven indeholder gode metodeforslag til arbejdet med Biblioteksudvikling - specifikt Modeludviklingen i Brønshøj. Opgaven er en flot beskrivelse af teorierne bag "commons"-begrebet og samtidig brugbar i det praktiske arbejde - Flot stykke arbejde og tillykke med det!
København Læser
Alle er i gang med at planlægge konkrete aktiviteter og vi har også holdt et enhedsarbejdsgruppemøde, hvor vi blandt andet aftale, at lave et fælles trykt program over de lokale arrangementer vi håber, at komme op på 20 i alt - men nu må vi se...
fredag den 2. maj 2008
Nyhedsbrev 6 - 2008
Stor ros til alle fra de interne revisorer. Både ganske nye medarbejdere og "løse" mandagsvikarer var velinfomerede. Godt gået af alle! Der er lidt med nogle flugtvejsskilte, som vi skal have kigget på og de anbefaler, at man får Co2-slukkere (selvom det ikke er et lovkrav), så det investerer vi i, der hvor der mangler! Den 9. maj er der fællesmøde for sikkerhedsgruppen og sikkerhedslederne og umiddelbart derefter går vi i gang med APV for hvert bibliotek. jeg forestiller mig vi bruger den samme skabelon - men selvfølgelig vil der givet være forskellige fokus. Jeg har sendt lidt gode råd fra Tove Geisborg direkte til jeres mails og vær opmærksom på, at der er en ny pjece for 2008 - også sendt direkte til jeres mailbokse. Yderligere info om Miljøledelse findes som bekendt på KKnet - opgaveløsning - miljøledelse
....og mere arbejdsmiljø. Fredag havde vi besøg i Tingbjerg af Thomas Levin fra Arbejdsmiljø København. Super godt møde, mend masser af konstruktive input til fysiske arbejdsmiljø. Der er også lavet aftale i Brønshøj allerede den 16. maj og Thomas kommer selvfølgelig også til Husum.
Serie i Brønshøj-husum Avis
Vores lokalavis kører i øjeblikket en serie med 10 spørgsmål vedrørende Brønshøj-Husum til de 7 borgmestre. Især spørgsmål 7 om Kulturhus i Tingbjerg og spørgsmål 9 om Husum Bibliotek er det spændende at se svarene på. I det hele taget er det en spændende serie. Serien startede den 15. april og fortsætter i 7 uger.
Sommmerudflugt
Som lovet skal vi have en "havefest" i Skovlunde og det bliver kombineret med lidt fagligt input. Susanne Rose gjorde mig opmærksom på, at Greve Bibliotek har lavet en spændende nyindretning og de vil gerne give os en rundvisning. Det bliver en af de 3 første lørdage i juni kl. ca. 15 og så får vi noget god sommermad bagefter. Invitation i næste uge - når Greve har meldt tilbage, hvad der passer dem bedst. Her er et link til læsning om Greves Fyrtårne http://www.grevebib.dk/Biblioteket/Om%20biblioteket/Discover.aspx
Fra forvaltningens KKnet
Personalenyt
1. juni fratræder Lisbeth Parsig sin stilling i Brønshøj. Lisbeth har haft orlov siden december og har nu besluttet, at hun ikke vender tilbage. Held og Lykke til Lisbeth!
torsdag den 17. april 2008
Nyhedsbrev 5 2008
På mandag har vi som bekendt intern revision - her vil Bibliotekernes egne miljøkoordinatorer høre os i lektien - tag godt imod dem!
Jeg har linket og sakset lidt på fra KKnet
http://kknet/NR/rdonlyres/1DF38C66-9ED4-440B-BF84-6B7037955572/75767/MiljøkortlægningiBibliotekerne_2905072.pdf
Miljøpolitik for Bibliotekerne
Som kultur- og informationsbærende institutioner ønsker bibliotekerne at fremstå med en markant profil på miljøområdet, både overfor brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Bibliotekerne vil arbejde målrettet på at mindske ressourceforbruget, og nedbringe miljøpåvirkningerne fra den daglige drift.
Bibliotekerne vil derfor:
Følge relevant lovgivning og andre bestemmelser på miljøområdet
Forebygge forurening fra egne aktiviteter og skabe løbende miljøforbedringer
Sikre let adgang til miljøinformation
Øge brugernes bevidsthed om forhold, der påvirker miljøet
Involvere medarbejderne til positivt at deltage i miljøarbejdet
Benytte miljøbevidste leverandører og efterspørge miljørigtige varer og tjenesteydelser
Tilbyde vidensdeling om miljø til andre biblioteker udenfor København
GODE RÅD TIL BIBLIOTEKER
Besparelser på elforbruget
Løbende udskiftning af pærer og lysstofrør med energibesparende enheder
Løbende kontrol og vedligeholdelse af ventilationssystemet
Bedre dimensionering af belysning i forhold til rummene og deres funktioner, øget sektionering af strømgrupper og opsætning af sensorer
Motivere og informere de ansatte om at huske at slukke lys, computere og andet elforbrugende udstyr
Installere standby funktioner på computere, som går i dvale-tilstand, når de ikke anvendes i længere tid
Ved nyindkøb af IT-udstyr og andet elektronisk udstyr, vælges energibesparende udstyr
Besparelser på vandforbruget
Installering af vandspareindsatser i toiletter, vandhaner og eventuelle brusere
Ved udskiftning af udstyr med nyt, vælges vandbesparende udstyr
Ved indkøb af opvaskemaskine til køkken vælges en model med lavt vandforbrug
Besparelser på varmeforbruget
Løbende vedligeholdelse og optimering af varmesystemet
Korrekt brug af termostater
Sikring af optimal rumtemperatur
Isolering/tætning af døre og vinduer såfremt det er nødvendigt
Forbrugsartikler og anskaffelser
Indkøb af svanemærket papir til kopimaskiner
2-sidet kopiering med henblik på reduktion af papirforbruget
Motivere de ansatte til at vurdere behovet for overhovedet at printe/kopiere, samt at anvende 2-sidet kopiering/print
Anvendelse af PVC og phthalat fri materialer til indbinding og klargøring af udlånsmaterialer
Fremsendelse af reservationsmeddelelser og hjemkaldelser via e-mail
Rengøring
Anvendelse af svanemærkede rengøringsmidler
Automatisk dosering af rengøringsmidler
Besparelser på vandforbruget ved øget brug af mikrofiber klude
Affald
Påvirke leverandører af pjecer og andre udleveringsmaterialer til kun at sende det nødvendige antal til biblioteket
Korrekt sortering af affald i relevante fraktioner
Øget genanvendelse af kasserede biblioteksmaterialer
Returnering (genanvendelse) af brugte tonerpatroner til printere og kopimaskiner
Indsamling af brugte batterier via I/S Amagerforbrændings indsamlingsordning
Miljøinformation og -formidling
Informere borgere og ansatte i Københavns Kommune om miljøspørgsmål med henblik på at øge bevidstheden om forhold, der påvirker miljøet
Links til websider om miljø på bibliotekets egen webside
Etablere faste og midlertidige udstillinger på biblioteket med miljø som tema
Arbejde med metoder til registrering af brugen af miljølitteratur
Inddrage flest mulige ansatte i formidlingen
Du kan læse meget mere http://kknet/Sites/k/Kultur-+og+Fritidsforvaltningen/Opgavel%c3%b8sning/Projekter/Tidligere+projekter/Milj%c3%b8ledelse/Milj%c3%b8ledelse+i+KFF.htm
Hav en god Bededagsferie og fra Forvaltningens KKnet dette forslag til en aktivitet
http://www.kvindersvalgret.dk/
Finn
torsdag den 3. april 2008
Nyhedsbrev 4 - 2008
Frustrationer & Frugt - eller hvad er trivsel?
På det fælles personalemøde i KKB tirsdag den 1. april var der som vanligt givet plads til at personalet kunne tage emner op! Men umiddelbart var der ikke nogen, der havde noget!
En enkelt medarbejder (Maria, Blå) tog så ordet og sagde, at hun i mange andre sammenhænge og senest om lørdagen til GF i FKKB havde hørt massive udmeldinger om utifredshed og frustration og om at folk ikke "turde" tage det op - fordi man frygtede repressalier fra ledelsen. Konkret blev det også nævnt, at der er store frustrationer bl. a. i de sammenlagte afdelinger over organistaionsomlægningen fra 1. januar 2007 - hvor den største ændring vil netop var sammenlægningen af afdelinger organisatorisk. Således, at nogen nu har en daglig leder i huset. Mens andre må deles!
Lige præcis den problematik har vi jævnligt oppe at vende og I har næsten alle, ved en eller flere lejligheder, formuleret noget hen i retning af "jamen, vi synes da det var bedre, at have vores egen leder - men det går da....." Det kan man måske godt kalde for frustrationer - jeg ved det ikke - men det er da bestemt en løbende diskussion værd!
Det andet jeg ofte har hørt er, at der ret godt styr på det overordnede organisatoriske! Og god kommunikation! Jeg synes også, at det i dagligdagen virker som om vi har en ganske god trivsel - men det selvfølgelig ikke det samme som, at alle bare er superglade for alting. Verden bliver aldrig perfekt, men hvornår er det "godt nok" eller i "orden"?
En anden markant udmelding på det fælles personalemøde var, at den service borgerne får stadig er helt i top og at der knokles. Egentlig lidt af et paradoks. Alle teorier siger ellers, at hvis der stor utilfredshed blandt en organisations medarbejdere, så går det ud over produktiviteten og servicen. I KKB er det måske "bare" arbejdsglæden, der er forsvundet?
Der er ingen generel "klimaundersøgelse" i år. Ærgerligt, fordi vi ikke kunne bruges sidste års undersøgelse til ret meget - den var lavet i den gamle organisation! Til gengæld er der udarbejdet et omfattende materiale bl. a. med baggrund i, at en række "udtrukkede" medarbejdere i forvaltningen har svaret på spørgsmål om trivsel. Dette materiale skal vi i de kommende måneder arbejde med på personalemøder og på fællesmøder. Husk i den forbindelse, at Jens I og Kirsten B kommer til fællesmøde i Brønshøj-Husum Bibliotekerne den 8. maj 09.45-11.30.
Jeg håber, at også dem der ikke lige kunne være til stede fællemødet i tirsdags, er lidt opdateret nu og tak til Maria Nielsen, for at rejse problematikken. Og jeg håber at debatten vil fortsætte, også hos os. Og at vi faktisk kommer til at synes, at organisationen er bedre end "bare til at leve med" eller det der er værre!
Nåh ja- frugten, det er så en helt anden side af det med trivsel. Ruth er i fuld gang med at indgå aftaler om firmafrugtordning for alle 3 biblioteker. Jeg håber I vil nyde det sunde indslag i dagligdagen og, at der også er et stykke til mig, når jeg drøner forbi :-).
Budget 2008
Budgettet for 2008 er nu udmeldt og jeg er i fuld gang med at fordele det videre ud. Store dele af budgettet er selvfølgelig allerede disponeret til alle de faste udgifter, men lidt bliver der da tilbage til at "lege" med på de enkelte biblioteker. Budgettet bliver stillet op, så I alle kan se hvor meget der er og Christina vil sørge for at trække rapporter, så jeg og I, løbende kan følge forbruget. Som lovet sidste år vil jeg uddelgere pengene så langt som overhovedet muligt. Men mere om det når pengene endelig er fordelt.
Fra Forvaltningens KK-net vil jeg lige gøre opmærksom på denne: http://www3.kk.dk/upload/aktuelt/nyheder/morgensanga5.pdf
Sommerlørdag med Thomas Winding
Som startskud på årets sommerlæsning er det lykkedes Hanne, at få engageret Thomas Winding til at komme og læse op på Brønshøj Bibliotek. Samtidig lykkedes det, at få Thomas til at lægge vejen forbi både Tingbjerg - hvor det jo passende også kunne være en markering af sporgporten, der jo i den grad handler om 2 af Thomas' mest berømte figurer - nemlig Bamse og Kylling. Inden Thomas vender hjem til Ærø lægger han også vejen forbi Husum. Jeg synes det er et meget flot sommerarrangement. Flot arbejde af Hanne.
Personale
*I Husum er Bodil langtidssyg. Vi ved ikke hvornår Bodil kommer tilbage. Indtil videre har jeg ansat Lisbet Rasmussen 7 timer om ugen som vikar.*I Brønshøj er Rasmus og Emilia nu startet i børnebiblioteket - Velkommen til jer.
*I Husum er Charlotte startet i Skranken - også velkommen.
*I Tingbjerg er Ayfer Baykal startet, som integrationsmedarbejder pr. 1. april. Ayfer skal også arbejde tværgående i Enheden og i KKB. Thomas vil sørge for, at hun kommer rundt og hilser på jer - måske har de allerede været forbi! Selvfølgelig også velkommen til Ayfer.
*...og endelig har vi ansat Pernille Borgstrøm 25 timer om ugen som Sprogportmedarbejder i Tingbjerg - Pernille starter den 1. maj. I sprogporten har vi også ansat 2 gamle kendinge, nemlig Inge og Charlotte - her mangler vi at fastlægge det præcise timetal!
*..og så skifter jeg selv week end vagt fra Brønshøj til Husum, hvor jeg har min første vagt den 12. april og så ellers hver tredje lørdag
God week end til alle
FINN
mandag den 25. februar 2008
Nyhedsbrev 3 2008
Masser af projektmidler
I 2008 har vi fået tilført projektmilder, som på årsbasis svarer til noget det ligner 1,6 mill kroner. Det er penge til løn, til materialer og aktiviter samt til modeludvikling. Men derfor kan man jo alligevel godt ærgre sig ovet at vi ikke fik 1 mill mere fra Biblioteksstyrelsen....
Charlotte Arnskov er ansat som Kontormedarbejder på på Husum Bibliotek. Charlotte er ansat 25 timer om ugen og starter den 1. marts.
tirsdag den 22. januar 2008
Nyhedsbrev 2 - 2008
allerede langt over midten af januar.....
Modeludvikling
Det trækker ud med at få svar på ansøgninger, men vi har besluttet at gå videre alligevel. Næste fase bliver fælles opsamling på interviewrunden. Det sker på en temadag den 22. februar. I den forbindelse skal vi bruge 3-4 bibliotekarer til at dække vores åbningstid fra 12-17, SÅ OVERVEJ LIGE OM I HAR ET PAR TIMER AT GIVE!.
Ændrede åbningstider
Jeg er klar med et forslag, som bliver bilag til vores fællesmøde den 31. januar (Dagsorden mv. er på vej). Tendensen i forslaget er længere åbningstider i både brønshøj og Husum og så kortere i Tingbjerg.
Sprogporten - Penalhuset og integrationsmedarbejderen
Her kun en kort orientering. Der kommer en længere beskrivelse af det samlede projekt.
Det ser ud til at Tingbjerg skal ud og besøge ca. 150 familier om året og det betyder, at vi skal involvere 4 medarbejdere i det. Det bliver i en kombination af nuværende medarbejdere som går op i tid og nye folk. Budgettet er ikke endeligt fordelt. Projektet betyder også, at der bliver masser af aktivitet på formiddagene i Tingbjerg . For hovedformålet er selvfølgelig at "lokke"
børnene og ders forældre hen på biblioteket. Penalhuset betyder derudover at vi kommer i kontakt med alle der går i Børnehaveklasserne og 3.klasserne på Tingbjerg Skole. Projektstart er 1. maj . Endelig ansætter vi så en Integrationsmedarbejder - det bliver allerede fra 1. marts.
Integrationsmedarbejderen ansættes på 37 timer og får base i Tingbjerg - men vedkommende skal også ud og understøtte integrationsarbejdet i andre områder. Husum, Brønshøj, Bispebjerg...
Kulturhus
Vi arbejder på livet løs med det at få lavet et forslag, som politikerne vil vedtage til 2009-budgettet. I næste uge skal styregruppen (hvor jeg sidder) tage stilling til et ret detaljeret forslag fra arbejdsgruppen (hvor Thomas sidder). I starten af februar bliver der et arrangement, hvor alle de involverede vil forsøge, at vise hvad Kulturhuset kan bruges til. Biblioteket stiller op med Læseklub, lektiecafé og oplæsning og så tager vi søreme også et par bøger med :-)
Læsefestival
Det bliver i november og det ender altså med at blive ret stort!
http://kknet/Sites/b/Bibliotekerne/Nyheder+og+bibliotek/Interne+nyheder/København_Læser220108.htm
Jeg savner stadig nogen som vil med til INFO-møde som kommer i løbet af februar.
Nok for denne gang
Finn
mandag den 7. januar 2008
Nyhedsbrev 1 - 2008
Året er begyndt med brask og bram. Bibliotekerne er kommet på forsiden, f. ex. af Politiken i dag. Hovedbibliotekets nye leder Pernille Schaltz satte mellem jul og nytår gang i en debat om fremtidens bibliotek. Uanset om man er enig, delvis enig eller helt uenig med Pernille, så er det super godt, at vi har fået en debat!
Debatten rammer delvis ned i Modeludviklingsprojektet "Det nødvendige bindeled", som jo starter på Brønshøj Bibliotek meget snart. Jeg har derfor kontaktet Politiken i håb, om at de vil være med til at nuancere debatten yderligere ved at skrive om vores "projekt"!
Jeg har også forsøgt at blande mig mere konkret i debatten - men jeg ved ikke om der bliver plads i spalterne - her får I det meste af mit indlæg - så går da ikke helt til spilde:
Købehavns Hovedbiblioteks nye leder Pernille Schaltz har skabt røre i andedammen – med et udsagn om, at bøgerne skal have en lidt mindre fremtrædende plads i udlånet.
Hans Fl. Kragh mener i ekstrabladet, at det er overfladisk at stille bøger, som ikke har været udlånt i 3 år lidt om bag ved. Information går totalt i selvsving i en leder og taler om bogmassakrer. Og mener, at det er folkebibliotekets opgave at sikre, at forfattere til smalle bøger får smør på brødet!
Rune Engelbrecht Larsen, mener i Politiken, at Folkebibliotekerne skal fylde sine hylder op med det ældste af det ældste – bestsellere kan folk købe i Bilka! Peter Laugesen, også i Politiken, har opfattet det sådan, at alle ressourcerne nu skal bruges til, at børnebibliotekarer kan sidde og spille PC-spil med børnene og så mener han i øvrigt ikke, at svenske kriminalromaner er bøger!?
Den debat vil jeg ikke deltage i. Jeg vi hellere kommentere noget andet som Pernille Schaltz faktisk har udtalt: ”bøgerne skal stå med forsiderne ud mod lånerne. Og ved siden af skal man finde de aktuelle fagbøger, biografier, spil og digitale tilbud”. (Politiken den 28.12.2007)
Lad mig lige starte med slå fast, at Københavns Biblioteker – landets største folkebibliotek – naturligvis har formidlingen af litteratur, herunder bøger, som et fuldstændig centralt indsatsområde!
Det gælder både den klassiske litteratur og den moderne – herunder svenske krimier.
Det er en opgave vi tager yderst alvorligt. Så alvorligt, at vi faktisk forsøger at tiltrække, så mange brugere som overhovedet muligt. Folkebiblioteket skal være en institution for folket – vi kan nok ikke nå alle – men hvis begrebet ”folket” skal give mening, så skal vi altså have fat i mindst halvdelen af befolkningen og gerne flere. Det mål kan vi ikke opfylde, hvis vi fylder vores udlån op med smal litteratur om mere eller mindre obskure emner, som ikke engang Hans Flemming Kragh gider læse.
Københavns Biblioteker vil gøre alt hvad vi kan, for at vende det faldende bogudlån. På hovedbiblioteket lancerer Pernille Schaltz en idé om et ”Torv” i underetagen, hvor alle kan finde noget spændende. Et andet sted i byen, på Brønshøj Bibliotek (et af de mellemstore biblioteker i kommunen), arbejder vi med et modeludviklingsprojekt, som vi kalder ”Det nødvendige bindeled”. Her ser vi biblioteket som en ”fælled”. En fælled for lokalområdet, hvor områdets indbyggere kan græsse i alle de mange gode tilbud, som folkebiblioteket kan tilbyde. Vi fokuserer ikke så meget på hvilket medie vi formidler – vi fokuserer på emnet. Den bærende idé er, at lave en kobling mellem det klassiske bibliotek – ”boghuset” og det virtuelle – det digitale. På folkebiblioteket har vi allerede i mange år udbygget bogsamlingerne med mange andre ting f. ex. musik, film og pc-spil og i 2006 havde Københavns Biblioteker næsten 3 millioner besøg på vores digitale bibliotek. På Brønshøj Bibliotek vil vi forsøge, at skabe sammenhæng mellem det fysiske biblioteksrum og det digitale bibliotek. I samarbejde med billedkunsteren Kerstin Bergendal og konsulent Bente Buchhave arbejder vi med en nyindretning, hvor der plads til de ”gamle” materialer men samtidig en direkte kobling til alt det ny i Bibliotek 2.0.
("Det Manglende Bindeled", et kunstprojekt af Kerstin Bergendal, 2007.
Biblioteksfaglig konsulent ; Bente Buchhave
Digital design; Oncotype ApS
Arkitekt: MC Trabut-Jørgensen
Projektet er produceret af Københavns Biblioteker.")
Biblioteksdirektør Jens Thorhauge siger det rigtigt godt i Politiken den 5. januar ”Bibliotekerne kan ikke nøjes med at være bogdepoter. De er nødt til at udstikke læse-, lære og oplevelsesstier – Det gør man blandt andet ved en mere levende præsentation af bøger og andre materialer”
Det er det Pernille Schaltz’ plan handler om og det er det vores modeludviklingsprojekt handler om og det er på den måde vi sikrer, at der eksisterer biblioteker hvor folk kan låne bøger - også om 10-15 år
Læs mere http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5128&M=News&PID=7584&NewsID=335
Læs også Krystallen http://kknet/NR/rdonlyres/4C64F8B4-AA6E-4CA2-A284-C06423DD0630/92551/Krystallennr12008.doc
Det er nogen gange lidt svært at nuancere sine synspunkter med få ord og når budskabet helst skal gå lige ind og næsten alle indlæggene i debatten har nogle gode pointer - men døm selv!
Jeg synes bestemt ikke vi skal lægge stabelvis af bestsellere i store stakke frem over det hele - men på den anden side skal vi altså have folk indenfor døren - det som virkelig er kunsten er at finde den fornuftige balance - mellem det nye og det gamle / det brede og det smalle / det leflende og det nyskabende!








