mandag den 25. februar 2008

Nyhedsbrev 3 2008

...Frygtlige billeder på nethinden fra mange steder i landet og desværre også fra Tingbjerg - det berører selvfølgelig alle beboere og selvfølgelig også alle som arbejder i området, når der bliver sat ild på skolen og det helt vanvittige her er, at Tingbjerg ellers ikke har været specielt ramt af optøjer i netop denne situation. SSP har taget initiativ til, at der i de næste 14 dage (mindst) kører et særligt beredskab. Klubberne holder længe åbent og også åbent i week enden og der er medarbejdere på gaden. Alle håber, at det værste er overstået....



Masser af projektmidler
I 2008 har vi fået tilført projektmilder, som på årsbasis svarer til noget det ligner 1,6 mill kroner. Det er penge til løn, til materialer og aktiviter samt til modeludvikling. Men derfor kan man jo alligevel godt ærgre sig ovet at vi ikke fik 1 mill mere fra Biblioteksstyrelsen....
Penge til modeludvikling
Slg har bevilget 400.000 kroner til modeludvikling i Brønshøj. Den 22. februar holdt hele personalet temadag. Med Bente Buchhave som konsulent gik vi igang med, at finde de Indsatsområder, som på lidt længere sigt, skal danne grundlag for nye formidligsformer i biblioteket! Samme dag kom også meddelelsen om, at vi ikke fik penge fra biblioteksstyrelsen til dette projekt. Ærgerligt, men jeg er straks gået i gang med at lægge en ny strategi og projektet kører naturligvis videre!

Penge til opsøgende arbejde og integration
Tingbjerg Bibliotek deltager i Sprogporten. Vi skal ansætte hvad der svarer til ca 1,25 årsværk til dette arbejde. Ca. 450.000 kroner pr. år er der bevilget til løn. I projektet indgår også materialer og aktiviteter.
Pr. 1. april er der ansat en projektleder og 4 integrationsmedarbejdere, den ene af disse får base i Tingbjerg. Begge indsatser kører også i både 2009 og 2010.

Kulturhus
I Tingbjerg knokles der også med Kulturhusforslag.


Og den 7. februar flyttede biblioteket over i Tingbjerg-hallen, sammen med alle de andre aktører i område omdannede vi for en dag hallen til et KULTURHUS. Tilstrømningen var stor og der var en god stemning. Nogle dage forinden havde Styregruppen besluttet, at indstille, at kulturhuset placeres midt i Tingbjerg i direkte sammenhæng med svømmehallen og tæt på både Skole og hal. Om få uger skal vi aflevere et endeligt forslag til Budget 2009 og så er der bare tilbage at krydse fingre.

ORLA
I Brønshøj udstiller vi øjeblikket alle de bøger som er nomineret til ORLA-prisen


Når vinderne er kåret indgås bøgerne selvfølgelig i Bibliotekernes samling!

Ny lektiecafé
I Brønshøj er der opstået en lektiecafé. DanskFlygtningeHjælp og Københavns Internationale Klub har gennem en periode været uden tag over hovedet. Ii den forbindele har de slået sig ned på Brønshøj Bibliotek. Nu har vi aftalt, at de på mere fast basis er hos os. Til sommer finder vi ud af om ordningen bliver permanent.

Massage
Længe ventet, men nu sker det. Der er indgået en overordnet atale med Pernille Vinther og nu skal vi bare have lavet en detaljeret plan og et forløb. Vi skal finde en kontaktperson på hvert bibliotek. som kan stå for de konkrete aftaler med Pernille.
Personalenyt
Charlotte Arnskov er ansat som Kontormedarbejder på på Husum Bibliotek. Charlotte er ansat 25 timer om ugen og starter den 1. marts.
Rasmus Engell-Kofoed er ansat som bibliotekar på Brønshøj Bibliotek 37 timer om ugen og starter 1. april.
Emilia Kollemorten, som pt. er vikar på Brønshøj er fastansat i en 20 timers stilling også pr. 1. april.

























Ingen kommentarer: