torsdag den 17. april 2008

Nyhedsbrev 5 2008

Særnummer om Miljøledelse

På mandag har vi som bekendt intern revision - her vil Bibliotekernes egne miljøkoordinatorer høre os i lektien - tag godt imod dem!

Jeg har linket og sakset lidt på fra KKnet

http://kknet/NR/rdonlyres/1DF38C66-9ED4-440B-BF84-6B7037955572/75767/MiljøkortlægningiBibliotekerne_2905072.pdf

Miljøpolitik for Bibliotekerne
Som kultur- og informationsbærende institutioner ønsker bibliotekerne at fremstå med en markant profil på miljøområdet, både overfor brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Bibliotekerne vil arbejde målrettet på at mindske ressourceforbruget, og nedbringe miljøpåvirkningerne fra den daglige drift.
Bibliotekerne vil derfor:
Følge relevant lovgivning og andre bestemmelser på miljøområdet
Forebygge forurening fra egne aktiviteter og skabe løbende miljøforbedringer
Sikre let adgang til miljøinformation
Øge brugernes bevidsthed om forhold, der påvirker miljøet
Involvere medarbejderne til positivt at deltage i miljøarbejdet
Benytte miljøbevidste leverandører og efterspørge miljørigtige varer og tjenesteydelser
Tilbyde vidensdeling om miljø til andre biblioteker udenfor København

GODE RÅD TIL BIBLIOTEKER

Besparelser på elforbruget
Løbende udskiftning af pærer og lysstofrør med energibesparende enheder
Løbende kontrol og vedligeholdelse af ventilationssystemet
Bedre dimensionering af belysning i forhold til rummene og deres funktioner, øget sektionering af strømgrupper og opsætning af sensorer
Motivere og informere de ansatte om at huske at slukke lys, computere og andet elforbrugende udstyr
Installere standby funktioner på computere, som går i dvale-tilstand, når de ikke anvendes i længere tid
Ved nyindkøb af IT-udstyr og andet elektronisk udstyr, vælges energibesparende udstyr

Besparelser på vandforbruget
Installering af vandspareindsatser i toiletter, vandhaner og eventuelle brusere
Ved udskiftning af udstyr med nyt, vælges vandbesparende udstyr
Ved indkøb af opvaskemaskine til køkken vælges en model med lavt vandforbrug

Besparelser på varmeforbruget
Løbende vedligeholdelse og optimering af varmesystemet
Korrekt brug af termostater
Sikring af optimal rumtemperatur
Isolering/tætning af døre og vinduer såfremt det er nødvendigt

Forbrugsartikler og anskaffelser
Indkøb af svanemærket papir til kopimaskiner
2-sidet kopiering med henblik på reduktion af papirforbruget
Motivere de ansatte til at vurdere behovet for overhovedet at printe/kopiere, samt at anvende 2-sidet kopiering/print
Anvendelse af PVC og phthalat fri materialer til indbinding og klargøring af udlånsmaterialer
Fremsendelse af reservationsmeddelelser og hjemkaldelser via e-mail
Rengøring
Anvendelse af svanemærkede rengøringsmidler
Automatisk dosering af rengøringsmidler
Besparelser på vandforbruget ved øget brug af mikrofiber klude

Affald
Påvirke leverandører af pjecer og andre udleveringsmaterialer til kun at sende det nødvendige antal til biblioteket
Korrekt sortering af affald i relevante fraktioner
Øget genanvendelse af kasserede biblioteksmaterialer
Returnering (genanvendelse) af brugte tonerpatroner til printere og kopimaskiner
Indsamling af brugte batterier via I/S Amagerforbrændings indsamlingsordning

Miljøinformation og -formidling
Informere borgere og ansatte i Københavns Kommune om miljøspørgsmål med henblik på at øge bevidstheden om forhold, der påvirker miljøet
Links til websider om miljø på bibliotekets egen webside
Etablere faste og midlertidige udstillinger på biblioteket med miljø som tema
Arbejde med metoder til registrering af brugen af miljølitteratur
Inddrage flest mulige ansatte i formidlingen

Du kan læse meget mere http://kknet/Sites/k/Kultur-+og+Fritidsforvaltningen/Opgavel%c3%b8sning/Projekter/Tidligere+projekter/Milj%c3%b8ledelse/Milj%c3%b8ledelse+i+KFF.htm


Hav en god Bededagsferie og fra Forvaltningens KKnet dette forslag til en aktivitet

http://www.kvindersvalgret.dk/

Finn

Ingen kommentarer: