Nyhedsbrev 6 – 20. juni 2007
Brønshøj-Husum Bibliotekerne
Tingbjerg Bibliotek Husum Bibliotek Brønshøj Bibliotek
Temadag
Så skulle rammerne for vores temadag mandag den 3. september være faldet på plads. Det kommer til at foregå på Hotel Lautruppark i Ballerup. Konsulent på dagen bliver Vibe Stroier og ud over en hel dag til, at fordybe os i os selv og vores biblioteker, vil der også blive tid til at opleve naturen i den nærliggende Sømose (det hedder den). Som vi aftalte på sidste fællesmøde slutter vi dagen med et glas vin og lidt snacks – dette vil foregå hjemme i min have, som befinder sig ganske tæt på kursusstedet. I tilfælde af dårligt vejr er der også plads indenfor.
Jeg indkalder nu hjælp til at dække bibliotekerne på dagen og I må gerne skubbe lidt til nogen af de oplagte som kender jeres huse (jeg ved at nogen allerede har været i gang).
Fælles Sikkerheds- og vedligeholdelseskonto
I husker måske, at der i år er en fælleskonto på områdenivaeu til sikkerhed og vedligehold. Indtil videre har vi fået et gitter til Tingbjerg, ligesom faste en del faste aftaler dækkes af kontoen.
Pt. Står en forbedring af Husums indgangsdør i venteposition, der er desværre en hel del nødvendige udgifter til vedligehold af diverse toiletter i netværk Nord og før den udgift er gjort op bevilges kun de såkaldte ”uomgængelige” ting.
Hvis I har noget, som I mener burde dækkes af denne konto, så giv mig endelig et praj.
Øbro Jagtvej har fået bevilget penge til at afprøve et ”ventitalionssystem” i deres ofte meget overophedede stueetage – bliver det en succes, mener jeg, at alle vores 3 udlån står meget højt i Køen til at få noget lignende.
Brandøvelser & APV
Jeg vil indkalde vores sikkerhedsrepræsentanter til møde umiddelbart efter sommerferien. Vi skal nemlig have arrangeret brandøvelser! Ogf vi skal også i gang med APV.
Dialogmøder
Jeg er i fuld gang med Dialogmøder om Trivselsundersøgelsen. Selvom undersøgelsen er lavet umiddelbart efter organisationsændringen, synes jeg at vi har haft en god snak både i brønshøj og Husum og se frem til, at afslutte runden i Tingbjerg – Det kan desværre ikke blive på p-mødet fredag (så vi må finde en anden dag) fordi der er
Lønforhandling
Med HK på fredag og den 27. juni er det BFs tur. Det handler jo om ny løn og I kan sikkert få uddybende oplysninger hos jeres TR. Når forhandlingerne er afsluttet vil resultaterne blive meldt ud til alle.
Krimiklubben
Er et spændende projekt som Brønshøj og Ørnevej samarbejder om. Der vil blive afholdt 3 arrangementer på hvert bibliotek. Starten går til oktober når Stieg Larsson næste roman udkommer.
Mange flere informationer er på vej. Men det er meningen, at man også skal kunne tilmelde sig i i Husum og Tingbjerg og på Bispebjerg – Praktiske informationer om dette vil tilgå bibliotekerne i god tid før det går løs!
Uro og hærværk
Som de fleste nok ved, har der været uroproblemer på Brønshøj. Vi har udstedt 4 karantæner og forsøger at komme i dialog med de 4 drenge og deres forældre. Det er indtil videre kun lykkedes i 2 tilfælde.
I løbet af den sidste uge er blevet begået hærværk mod biblioteket. Ødelagte stole på terrassen, graffiti og smadret et vindue. Vi ved naturligvis ikke om der en den mindste sammenhæng, men hærværket er selvfølgelig blevet anmeldt til politiet.
Vi inddrager nu også SSP direkte og håber, at vi kan stoppe situationen uden den eskalerer yderligere.
Strukturanalysen
En låner har henvendt sig til Brugerrådet ved Husum Bibliotek vedrørende en underskriftindsamling mod lukningstruningen af biblioteket. Brugerrådet mødes i løbet af næste uge!
Generelt er det så i aften, at det politiske udvalg tager stilling til om næste fase skal være en offentlig høring http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/kkb_nyt/ny-struktur-i-kobenhavns-biblioteker fremover kan man følge udviklingen på forsiden af vores hjemmeside og alle høringsindlæg vil løbende blive offentliggjort, men nu skal politikerne selvfølgelig lige beslutte det først!
Personalenyt
Mikkel Hellden-Hegelund har fået fuld tid på Nørrebro Bibliotek og slutter derfor på Brønshøj Bibliotek med udgangen af juli.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar