fredag den 15. august 2008

Nyhedsbrev 9 2008

Velkommen tilbage fra ferie.


Lederforum

http://kknet/Sites/b/Bibliotekerne/Møder+og+referater/Ledelsesmøder/Lederforum.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished

holdt møde den 19. august og der var flere meget vigtige ting på dagsordenen.

Punkt 3. Flydende samlinger

Overordnet kan man sige at flydende samlinger passer til den bydækkende Biblioteksbase og til muligheden for at reservere globalt i systemet. En anden grund til at foreslå, at flere materialer bliver flydende, er at minimere den omfattende transport af nogle af materialerne, og mininere det tunge slidsomme arbejde med at håndtere materialerne. Det skulle meget gerne give bedre arbejdsmiljø. Samtidig burde det betyde, at transporten af de resterende materialer kan gå hurtigere, så disse bliver hurtigere tilgængelige for lånerne.

Forslaget er ret vidtgående, da man foreslår at overgå til flydende samlinger "i videst muligt omfang" og senest den 1. januar 2009. Om det kan nåes må tiden vise.

Der er helt sikkert en række udfordringer forbundet med flere "flydende samlinger", men også meget store fordele, som taler for.

Udfordringer er bl. a., hvordan man sikrer, at alle biblioteker kan have have indbydende og spændende materialer som brugerne kan græsse i og hvordan man sikrer, at man kan have biblioteker med særlige profiler. En anden udfordring er ansvaret for materialeplejen, når materialet ikke længere har en entydig ejer. En tredje udfordirng er hvilke samlinger der IKKE
skal være flydende

Det blev foreslået, at der nedsættes en række arbejdsgruppeer, som skal arbejde med disse problematikker inden gennemførelsen af projektet.

Jeg vil meget gerne høre input fra jer og også om I skulle være interesseret i at indgå i arbejdsgrupper!

Dette hænger meget tæt sammen med

Igangsættelse af LEAN proces af materialehåndteringen

Et utroligt spændende projekt, som hænger en del sammen med flydende samlinger.

Hvis man som jeg hører til dem, der godt kan blive lidt "træt hovedet" over smarte begreber, som f. ex. LEAN, så er der faktisk rigtig mange gode intentionerne i dette projekt. Meget kort kam man sige, at det handler om, at skære alle unødvendige og overflødige processer ud af hele vores materialehåndtering - men det handler også om optimal indretning af selvbetjening og skranke i bibliotekerne. Dette hænger jo vældig meget sammen med

Modeludviklingsprojektet

Her er der ikke så meget konkret nyt. Jeg har i sidste uge givet SLG en status og SLG opfordrede blandt andet til, at inddrage andre biblioteker og til tæt samarbejde med HB - som jo er i gang med indretningen af deres Stueetage. Vi glæder os meget til, at samarbejde med HB og deres samarbejdspartnere. Jeg synes det vil være naturligt, at vi også mere aktivt inddrager Husum Bibliotek, da man også der er i gang med overvejelser om indretningen. Præcis hvordan, det praktisk kan lade sig gøre vil jeg vende tilbage med.

Rent praktisk er vi i Brønshøj i gang med at hente inspiration. Det gør vi ved at besøge biblioteker i nærområdet, men vi satser også alle på, at komme en tur til Aalborg og Hjørring.
Her deltager også et par stykker fra Husum.

Vi har naturligvis allerede en masse idéer fra Kerstin, men det skader jo ikke med mere og a propos så er

Bogen om Modeludviklingsprojektet

kommet, spændende læsning. Hvis nogen er interesseret i et eksamplar så sig til, så tager jeg den med til jer.

Bogstartprojektet
I går lancerede (relancerede) KKB Sprogporten ved et storslået arragement på Rådhuset. Sporgporten har nu fået en søster, som hedder sprogstartprogrammet og her skal hele det område vi i daglig tale kalder Gadelandet/Voldparken være med og dermed også Husum Bibliotek. Læs mere her
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={F6A75D7F-A59F-42BC-9BE1-4E29E1091F63}

På falderebet
så starter den nye organisation på mandag og Tingbjerg forlader os. Stine Jarvad er udnævnt som ny leder for den nye enhed Solvang-Tingbjerg. Stine og jeg vil selvfølgelig have tæt kontakt i de kommende måneder, og i hvert fald frem til budgetvedtagelsen er det mig der følger forslaget om Kulturhus i Tingbjerg til dørs.